Egholmfærge sejler igen

De isplagede beboere på Limfjordsøen Egholm kan nu igen komme til og fra fastlandet. En isbryder har tirsdag eftermiddag brudt isen, så færgefarten er genoptaget.

Det fortæller P4 Nordjylland.

Egholmfærgen har gennem flere dage sejlet meget uregelmæssigt på grund af drivis. Det har fået flere beboere på Egholm til at klage over, at der ikke er brudt is, så færgen kan komme igennem.

-Det er forståeligt, men vi kan kun beklage. Men da farvandet
er fyldt med is op til en meters tykkelse er det ikke muligt at
sejle, og af sikkerhedsmæssige årsager har vi været nødt til at
ligge i færgelejet, siger afdelingsleder hos Aalborg Kommune
Henrik Jess Jensen

Tidligere på dagen oplyste Istjenesten hos Søværnets Operative Kommando, at isbryderen Stevns fra Skive tidligst kunne være fremme i morgen. Den dækker området vest for Limfjordsbroen og Istjenesten havde ingen planer om at bede Aalborg Havns isbryder Alba om at bryde isen.

Der bor omkring 60 indbyggere på Egholm, der ligger i
Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby.


Seneste nyt

fra Nordjylland