Elefanten Tempo er død efter sygdom

Elefanten Tempo blev onsdag morgen aflivet i Aalborg Zoo efter længere tids sygdom.

Hanelefanten Tempo, også kendt som Håkon, var blevet så syg, at dyrlægerne i Aalborg Zoo ikke længere kunne forsvare at holde ham i live. Han blev derfor aflivet tidligt onsdag morgen.

- Tempos tilstand er på det seneste blevet forværret, og han havde til sidst svært ved at stå på benene og sank nogle gange sammen. Mange dyrlæger og specialister verden over, har været kontaktet, men desværre kunne ingen stille den korrekte diagnose, lyder det fra Aalborg Zoo i en pressemeddelelse.

Tempo blev kun 26 år gammel, en hanelefant i naturen bliver normalt omkring 50-70 år.


Seneste nyt

fra Nordjylland