Elevdemonstration i Kildeparken

Tre aalborgensiske gymnasier demonstrerer i Kildeparken imod gymnasiebesparelserne.

Elever fra Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium og Aalborg Katedralskole mødes her til middag i Kildeparken i Aalborg for at demonstrere imod finanslovsforligets besparelser på gymnasieområdet.

Ifølge en rundspørge, som politiken.dk har foretaget blandt en række danske uddannelsessteder, kan besparelserne blandt andet medføre lærerfyringer, og vedligehold og reparationer af skolerne rykker også bagerst i køen.

Derudover vil over halvdelen af skolerne i rundspørgen spare på undervisningsmaterialerne, mens flere også peger på, at der højst sandsynligt vil komme flere elever i hver klasse.


Seneste nyt

fra Nordjylland