EU regler overtrædes

Danmark overtræder EUs opholdsdirektiv, når en dansk-vietnamesisk familie i Hobro nu har fået at vide, at de skal forlade Danmark.

Den mener familiens advokat, som er chokeret over, at politiet netop har bedt familien købe billet til Vietnam. Dels er retssagen om, hvorvidt familien kan få lov at blive, slet ikke færdig endu, og dels er advokaten så sikker i sin sag, at familien må blive her.

- Hvis man er gift med en EU-borger, som Phuc Huong er, og han har boet og arbejdet i Tyskland, for så at vende tilbage til Danmark, ja, så følger man automatisk med, og skal slet ikke søge om lov til at være her, siger familiens advokat Hans Boserup.

Familien i Hobro er i opløsning, og det påvirker hele familien, far, mor og datter og en lille ny på vej.

- Det er meget hårdt, siger Phuc Huong.

Phuc Huong kan nu kun sidde uforstående tilbage og vente på rettens afgørelse.

- Jeg har ikke lavet noget ulovligt, mens jeg har været i Danmark. Over tyve år, har jeg været her. Jeg har ikke gjort nogen noget, jeg har ikke gjort noget forkert, siger Phuc Huong.


Seneste nyt

fra Nordjylland