Fængslet for voldtægt på højskole

En 22-årig mand er søndag aften blevet varetægtsfængslet i 15 dage sigtet for at stå bag en voldtægt på Vrå Højskole.

Voldtægten skulle have fundet sted i forbindelse med en fest på højskolen natten til lørdag. En 18-årige kvinde blev ifølge politiet voldtaget af den 22-årige mand. De er begge elever på højskolen. Eftermiddagens grundlovsforhør blev holdt for lukkede døre. Derfor er politiet sparsomme med oplysninger, da de endnu ikke er færdige med afhøringer.

Ifølge politiet anklager Søren Beckermann, nægter den 22-årige mand sig skyldig. På højskolen har viceforstander Søren Ottzen denne kommentar:

- Det er en forbandet sag, men vi har handlet øjeblikkeligt og efter vores bedste overbevisning. Vi holder løbende personalet og elever orienteret, og sagen ligger hos politiet nu, siger Søren Ottzen.


Seneste nyt

fra Nordjylland