Fagforening demonstrerer mod virksomhed trods overenskomst
Siden august har restaurant Bryggen i Thisted været ramt af en sympatikonflikt fra 3F. Fagforeningen vil ikke acceptere den overenskomst virksomheden har indgået med Kristelig Fagbevægelse. I aftes vejrede de røde faner udenfor restauranten - i dag bryder
Torsten Schack Pedersen på vej til Restaurant Bryggen med råvarer. Restaurenten tyer til alternative leveringer fordi chauffører, der er organiseret i 3F, ikke vil levere varer til restaurenten.
- Jeg synes det er latterligt, at de skal genere os på den måde. De får jo ikke noget ud af det, siger Jan Kristensen, der ejer Restaurant Bryggen i Thisted.
RestaurationsBranchens Fagforening - RBF - der er en del af 3F - har siden august flere gange demonstreret foran restaurenten i Thisted. Senest torsdag aften. Demonstrationen skyldes, at Restauranten har indgået overenskomst med Kristelig Fagbevægelse.
- Vores tilbud om løn og arbejdsvilkår er jo langt bedre end den fra Kristelig Fagbevægelse, siger Kirsten Nielsen, der er formand for RBF i Nordjylland.
- Hvis tilbuddet er så godt, hvorfor har de så ikke overbevist nogle af de ansatte om at de skal skifte til RBF, siger Torsten Schack Pedersen, der er Venstres folketingskandidat i Thisted.
Det er en forskel på 10 kroner i mindstelønnen og fleksibiliteten i arbejdstiden for en række unge medarbejdere, der skiller RBF og Restaurant Bryggen. Derfor har RBF fået resten af 3F med i en sympatikonflikt, der har ramt restauranten siden 1. august.
- Det kan ikke passe, at unge mennesker på SU skal være med til at trykke lønnen nedaf for andre, der faktisk har behov for et arbejde, siger Kirsten Nielsen.
- Det er helt urimeligt, at en virksomhed skal rammes af konflikt, når de har en overenskomst. Samtidig er ikke én af de ansatte på restauranten medlem af 3F. Det burde ikke være lovligt i det 21. århundrede, siger Torsten Schack Pedersen.
Hverken LO?s formand i Thisted eller den socialdemokratiske folketingskandidat Ole Vagn Christensen ønskede at kommentere sagen overfor TV2/NORD. Men RBF?s nordjyske formand sætter gerne gang i den faglige kamp.
- Vi kan jo ikke bare forhindre leverancerne og så ellers vi stille. Vi skal jo markere, at det er forkert, det som sker i Thisted, siger Kirsten Nielsen
Torsten Schack Pedersen er klar til fremsætte et lovforslag i Folketinget, der forhindrer fagforeninger i at iværksætte konflikter med virksomheder, der har en overenskomst.
- Jeg synes det er forkert, at man kan iværksætte konflikter mod virksomheder, der har en overenskomst. Det skal vi have lavet om, hvis ikke arbejdsretten giver arbejdsgiverne medhold, siger Torsten Schack Pedersen.
Det som venstrepolitikeren hentyder til, er en lignende konflikt på Nørrebros Bryghus, der skal i arbejdsretten den 26. november.