Fejlbreve fra Spar Nord til kunder

Spar Nord har sendt breve ud til tidligere kunder i Roskilde Bank. De har fået af vide, at Spar Nord ikke ønsker dem som kunde. Men brevene er en fejltagelse fra Spar Nords side.

Fejlbreve til kunder
Spar Nord har ved en fejl, sendt adskillige breve ud til tidligere kunder i Roskilde Bank, med besked om, at de ikke kan være kunder i Spar Nord. Det skriver borsen.dk.

Beklager, mangler overblik
Spar Nord beklager fejlen, og kommunikationsdirektør Ole Madsen siger:

- Vi er stadigvæk ved at gennemgå engagementerne, og vi har ikke overblik over, hvem der skal tilbage. Det er dybt beklageligt, at der er kommunikeret ud til nogen af de her kunder, siger han til borsen.dk.

Ingen ro til Spar Nord
Det var hensigten, at Spar Nord sammen med de øvrige banker der overtog Roskilde Bank, i ro og mag skulle gennemgå kunderne. Men det gik helt galt.

Hvor mange breve er sendt?
Spar Nord har endnu ikke overblik over, hvor mange breve der er sendt ud, men forventer "kun" omkring de 100. Men reelt kan der være tale om flere.

Frist ønskes forlænges
Spar Nord har i øvrigt bedt om at fristen forlænges ud over de seks uger, således at de får tilstrækkelig med tid til at gennemgå samtlige kunders engagementer.


Seneste nyt

fra Nordjylland