Alt var udsolgt hen over påsken, og feriecentret Jesperhus så frem til det store rykind af børnefamilier fredag den 26. marts.
Men det vender coronavirussen nu op og ned på.
For nu hvor restriktionerne er blevet forlænget til 5. april, kan feriecentret ikke opfylde forventninger om adgang til badeland, legeland og børneshows.
Derfor har Jesperhus valgt at aflyse den udsolgte påske og give over 1500 familier pengene retur i løbet af denne eller næste uge.
Det oplyser Jesperhus i en pressemeddelelse.
- Vi håber selvfølgelig, at rigtig mange af dem vil booke et ophold hos os senere på foråret, sommeren eller i efteråret, hvor tilstandene er mere normaliserede, siger direktør Peter Overgaard.