På uddannelsen til sygeplejerske på UCN i Aalborg har klassen med flest mandlige studerende på andet semester fem mænd i klassen. Det vil arbejdsgivere og fagorganisationer gøre op med.
Flere mænd skal i fremtiden drømme om at blive sygeplejerske eller jordemoder, og flere kvinder skal søge mod elektriker- eller tømreruddannelsen.
Sådan lyder det fra arbejdsmarkedets parter, der er gået sammen om anbefalinger for at sikre et mindre kønsopdelt arbejdsmarked.
På uddannelsen til sygeplejerske i Aalborg er der i alt fire klasser på andet semester. Og klassen med flest mænd har fem af slagsen ud af 35 elever.
En af dem er Tobias Larsen. Han har valgt faget, fordi han har haft sygdom tæt inde på livet.
- Jeg har haft meget familie, der har været igennem sundhedsvæsenet med noget sygdom. Det har gjort, at jeg er kommet rigtigt tæt på det, og på den måde har jeg mødt en masse søde sygeplejersker, der har gjort, at jeg har fået en rigtig god fornemmelse for faget, siger han og tilføjer:
- Og så har jeg altid gerne ville arbejde med mennesker. Og det er en rigtig god måde at komme tæt ind på mennesker og mennesker i svære situationer.
Jeg tror egentlig, vi skal bryde stereotyperne ned og vise, at det altså er et lige fag
Han mener en del af problemet er samfundets forestilling om, hvad en sygeplejerske egentligt laver.
- Man tænker måske, at det bare er en, der render rundt på et sygehus med et termometer i hånden. Men den er egentlig meget bred, og du kan bruge den til meget. Du kan jo bruge den i et fængsel eller i Forsvaret eksempelvis. Jeg tror, der er mange, der ikke ved, hvor bred den spiller sig, lyder det fra Tobias Larsen.
En ud af 16
På Tech College i Aalborg er der en anden studerende, der bryder med de kønsstereotype forestillinger om, hvad man skal læse.
Heidi Petersen er nemlig i gang med uddannelsen som industritekniker, og hun en af to kvinder på et hold med 16 studerende.
- Jeg tror, at hvis flere kvinder skal ind i branchen, så skal vi have gjort uddannelsen mere sttraktiv. For der er mange, der ikke ved, hvad en industritekniker laver. Og det jeg godt kan lidt ved den her uddannelse, det er, at vi laver mange forskellige ting med en meget nøjagtig præcision og finesse, siger hun og fortsætter:
- Jeg tror, at hvis man skal have flere kvinder til at vælge den her uddannelse, så skal man ikke bruge en ung mand på 20 år, når man skal fremvise uddannelsen. Man skal måske bruge en pige for at vise, at det her altså også kan være et kvindefag.
Alle kan være med
Lige nu er kønsopdelingen på en række uddannelser for stor, lyder det fra arbejdsmarkedets parter.
Og det i en sådan grad at ingen mænd mellem 15 og 22 år ifølge en undersøgelse fra Epinion fra 2022 har jordemoderuddannelsen som førsteprioritet, når det gælder uddannelsesvalg.
Omvendt har kun 8 procent af kvinderne for eksempel tømreruddannelsen som førsteprioritet. Derfor skal uddannelsessteder arbejde bevidst med rollemodeller, lyder en af de ti anbefalinger, som arbejdsmarkedets parter i dag er kommet med for at komme problemet til livs.
De ti anbefalinger
Pædagogisk personale – lærere, vejledere med mere – skal klædes ordentligt på og have fokus på mangfoldighed og køn under børns uddannelsesforløb.
Grundskoler skal indgå i et styrket samarbejde om en mere praksisorienteret skole med kommuner, lokale arbejdspladser og ungdomsuddannelser.
Organisationer og frivillige får hjælp til at understøtte et foreningsliv, hvor tonen og kulturen er fordomsfri og inkluderende.
Uddannelsesinstitutioner skal gentænke kommunikationen til de unge for at undgå ubevidste kønsbias.
Uddannelsesinstitutioner skal i højere grad arbejde strategisk og bevidst med rollemodeller, der har valgt at gå deres egen vej og mod kønsnormen.
Forskning inden for sammenhænge mellem køn og uddannelsesvalg skal styrkes og have attraktive rammer.
Uddannelsesinstitutioner skal i samarbejde med elever og studerende drøfte, hvordan en bedre trivsel og et godt undervisningsmiljø bliver sikret.
Arbejdspladser tager initiativ til at drøfte, hvordan man bedst sikrer en fordomsfri og inkluderende arbejdspladskultur og retorik.
Faglige organisationer skal understøtte kollegiale fællesskaber på arbejdspladserne blandt kollegaer, der har valgt en kønsutraditionel karrierevej.
Arbejdspladser skal være nysgerrige og opmærksomme på at sikre kønsdiversitet blandt medarbejderne, herunder at stillingsopslagene appellerer bredt på tværs af køn.
Og det mener Tobias Larsen også kan være med til at gøre en forskel.
- Jeg tror, vi skal ud og fortælle lidt mere om, hvad den her uddannelse egentligt kan. Og vi skal være nogle flere mænd som mig, som tager ud og taler den op, og fortæller lidt mere om den, så der er flere, der kender til bredden i uddannelsen, siger han og fortsætter:
- Hvis du spørger størstedelen om, hvad de forbinder med sygeplejerske, så tror jeg, de vil sige en kvinde. Og der tror jeg egentlig, vi skal bryde stereotyperne ned og vise, at det altså er et lige fag, hvor alle kan være med.