Flere nordjyder tager bussen til flyet

Udvidelsen af busruterne til Aalborg Lufthavn er en succes.

Efter sommerferien i 2012 optrappede NT busbetjeningen af Aalborg Lufthavn ved at lade tre regionale busruter fra det nordlige og vestlige nordjylland køre indenom Aalborg lufthavn. Og de første passagertællinger viser, at satsningen har båret frugt.

De første passagertællinger blev foretaget allerede efter 3 måneders drift. Beregningerne herfra viser, at de nye ruter vil skabe en passagerværkst på godt 21.000 passagerer om året til lufthavnen og Lufthavnsvej.

Risikoen var, at en eventuel vækst på netop disse ruter ville skabe en nedgang på de øvrige ruter, som betjener lufthavnen, primært metrobus 2 fra Aalborg Midtby. Dette har på ingen måde været tilfælde, idet metrobus 2 har fastholdt passagertallet og endda fremviser en passagerfremgang i den seneste tælling.

Thomas Kastrup Larsen, formand for NT, er begejstret for at disse, tidlige tællinger, viser at NT har skabt et attraktivt tilbud omkring Aalborg Lufthavn:

- Èn af Aalborg Lufthavns store styrker er tilbuddet om gratis parkering. Vi har været spændte på om denne øgede busbetjening af lufthavnen kunne konkurrere med dette. De her tællinger viser, at det kan vi og jeg er sikker på at væksten ikke er stoppet endnu. Sådanne nye ruter skal have tid til at udvikle sig, udtaler Thomas Kastrup Larsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland