Flot mandag med masser af solskin

En kold mandag morgen bliver hurtigt afløst af solen og temperaturer på op til 10 grader.

Ugen begynder flot i Nordjylland, for mandag morgen blev vi de fleste steder i landsdelen vækket af solskin og blå himmel. 

Det flotte solskin uden byger fortsætter hele formiddagen. Ud på eftermiddagen vil der formentlig komme flere skyer på himlen, men det skulle stadig holde tørt.

 Temperaturerne har været sparsomme mandag morgen - til ned under frysepunktet med rimfrost på ruderne og måske et par enkelte bilruder, der skulle skrabes frie.

Men op af dagen stiger temperaturerne, så vi ender på omkring 10 grader.

Skærmbillede 2021-04-26 kl. 08.01.26

Laveste temperatur i 30 år

I Nordjylland er vi mandag heldige med vejret, for flere andre steder i landet har man vinterligt vejr med haglbyger og sne. Fra Kattegat løber der til morgen byger ned over Sjælland. 

Et enkelt sted - i Isenvad ved Ikast - har frosten haft så godt fat, at det har betydet temperaturer på helt ned til minus seks grader. Det er den laveste temperatur, der er målt, så sent på foråret i 30 år. Dengang - i 1991 - blev der målt -6,0 grader så sent som 8. maj i Nordjylland.

Det skriver TV2 vejret.








Seneste nyt

fra Nordjylland