Søndag eftermiddag blev en 57-årig kvinde alvorligt såret af et knivstik i maven. Det skete på privatadressen Østergade 25 i Fjerritslev.
Den 44-årige mand, der blev anholdt i sagen, fremstilles klokken 14.00 i dag i grundlovsforhør ved retten i Hjørring.
Manden forklarede, at kvinden vendte sig om og gik ind i franskbrødskniven. Det oplyste vagtchefen hos Nordjyllands Politi i går til TV2/Nord.
Politiet betragter sagen som et drabsforsøg.