Fortsat uvished i tragedie

De tyske myndigheder udskyder igen de vitale dele af opduktionsrapporten fra tragedien i Berlin.

Mandag skulle være dagen, hvor der skulle komme nyt i sagen, hvor to piger fra Øster Hurup brændte ihjel i deres fars bil lidt udenfor Berlin.

De toksologiske undersøgelser, der skulle give svar på, om de to børn er blevet forgiftet, bliver fortsat holdt tilbage. Dermed omgæres sagen, hvor faderen selv blev slemt forbrændt fortsat af stor mystik.

- Vi er endnu ikke klar til at komme ud med den toksologiske rapport. Vi havde håbet på at kunne komme med den i dag, men det var ikke muligt. Det er nogle detaljer i vores arbejde der gør, at vi må vente. Hvilke detaljer kan jeg ikke komme ind på, siger talsmanden for statsadvokaten i Potsdam Ralf Roggenbuck til TV2/Nord.

Talsmanden ved ikke, hvornår rapporten er klar, men han forventer at det bliver i denne uge.


Seneste nyt

fra Nordjylland