Fortuna vandt 4-0 over AaB

Onsdag aften var der lokalopgør i kvindernes bedste fodboldrække, de forsvarende mestre fra Fortuna Hjørring mødte oprykkerne fra AaB .

Det første møde mellem de to hold nogensinde i kvindeligaen, og med Fortuna Hjørring som storfavorit.

Efter bare otte minutter er Fortunas Sofie Lundgaard tæt på at score med et hovedstød, men AaB fulgte godt med i første halvleg - dog kunne Fortuna gå til pause med 1-0, et mål scoret på selvmål.

Kampen bliver afgjort i starten af anden halvleg, da Sofie Lundgaard bringer Fortuna yderligere foran med 2-0.

Og så kunne man pludselig se forskel på et mesterhold og et oprykkerhold, og Fortuna kører da også stille og roligt sejren hjem. 4-0 til Fortuna Hjørring.

Det andet nordjyske hold i kvindeligaen FC Thy/Thisted vandt på udebane 1-0 over AGF og fører nu kvindeligaen.


Seneste nyt

fra Nordjylland