Fox jagter Aalborg DH-stjerner

 Fox jagter Aalborg DH-stjerner

Sæsonens første halvdel af Toms Ligaen har afsløret store mangler i Frederiks­havn Fox's defensiv, og oprykkerne har især savnet tyngde i bagspillet. Den skal hentes hos Deriouguina og Logvin.

Nu forsøger klubben at lukke hullerne med Aalborg DH's dyrt betalte stjerner, russiske Natalia Deriouguina og østrigske Tanja Logvin.

- Vi er i gang med at få kontakt med dem. Så har jeg vist ikke sagt for meget. Jeg har allerede haft en snak med ADH's træner Leif Gautestad, og vi har tidligere haft en snak med ledelsen derude. Men der er tre parter, som skal blive enige om, at det er en god idé, siger Anders Thomsen, træner i Frederikshavn Fox til Ritzau.

Selvom både Natasja Deriouguina og Tanja Logvin har kontrakt med Aalborg-klubben frem til juni næste år, har træner Leif Gautestad meldt ud, at han ikke ønsker at gøre brug af de to løntunge spillere.

/Ritzau


Seneste nyt

fra Nordjylland