En GPS-sender på en ung havørn afslører en spændende rejse.
I maj sidste år blev en ung havørn, der holdt til ved Vildsted Sø, tildelt navnet Lisbeth.
Ikke nok med det fik havørnen påmonteret en GPS-sender på ryggen, der skulle gøre det muligt at følge dens færd ud i livet.
Og det bar frugt. Havørnen viste sig nemlig at være en vaskeægte globetrotter.
- GPS-havørnen holder i disse dage til på den nordnorske ø Skogerøya, hvor den i midnatssolen har udsigt til Barentshavet, siger Daniel Palm Eskildsen, der er biolog i Dansk Ornitologisk Forening i en pressemeddelelse.
På vejen til Nordnorge har havørnen krydset Rusland vest for Murmansk. Nu sætter Barentshavet i det nordlige Norge formentlig en stopper for havørnens videre rejse nordpå.
Lisbeth når imidlertid at hive en danmarksrekord i langdistancetræk med hjem.
Hun opholder sig nemlig hele 1.760 kilometer fra sin tidligere rede i Vildsted Sø. Den tidligere danske rekord blandt havørne lød på 773 kilometer.
FAKTA OM GPS-ØRNENE
Indtil nu er 22 unge danske havørne fra 10 forskellige reder blevet forsynet med GPS-sendere.
Havørne-unger skal være 50-60 dage gamle, før de er store nok til at få påmonteret en GPS-sender.
Senderen vejer 73 gram, mens selen vejer 8 gram.
Hver 30. minut fortæller senderen med meters nøjagtighed, hvor dens bærer befinder sig.
Den fortæller også om ørnens fart og flyvehøjde.
Senderne er drevet af batterier, der bruger solen som energikilde.
Forskningen er spredt geografisk, så både sjællandske, fynske og jyske havørne sender ny viden via GPS.
Man kan følge de mærkede havørnes bevægelser på: www.dof.dk/gps-oerne
Kilde: DOF
For Kim Skelmose, der er leder af Projekt Ørn i Dansk Ornitologisk Forening, vækker de nye oplysninger om ørnes færden stor begejstring.
- Det er en meget motiverende faktor, der øger engagementet, når der pludselig er en havørn, som laver en overraskende afstikker, siger han.
- Det er enorme mængder af data, vi får samlet, fordi vi nu kan følge ørnene via GPS.
Kim Skelmose er manden, der kravler op i rederne, bringer de unge fugle sikkert ned på jorden og påmonterer GPS-sender og ringmærke.
Ørneforskeren Anders Løttrup fra Københavns Universitet påpeger, at GPS-senderne ikke alene kan afsløre de unge ørnes rejseruter og ophold i landskabet, men kan også give viden omkring, hvad rovfuglene dør af.
- Havørnebestanden i Danmark er fortsat i vækst, efter at ørnen genindvandrede for tre årtier siden, siger han og fortsætter:
- Havørnen er en toprovfugl øverst i fødekæden, og det er vigtigt, at vi kender så mange nuancer som muligt i dens liv.
