Frækt indbrud i Nibe

Tyven løb med nøglen, og kørte derefter væk i bilen.

Et indbrud på Lille Algade i Nibe betød at en beboer blev en bil fattigere.

Indbruddet skete mellem kl 01.00 og 01.30 i natten til mandag. Indbrudstyven kom ind ved at knuse en rude. Her fandt tyven en bilnøgle, og kørte afsted i køretøjet. Det oplyser politiet i Løgstør.

Bilen er en Opel Vectra 2,8 turbo, årgang 2007 med indregistreringsnummer YL 41.134. Den er endnu ikke fundet.


Seneste nyt

fra Nordjylland