Fremtidens smede skal være innovative

På Erhvervsskolerne i Aars bliver smedelærlingene undervist i at være innovative.

Innovation er vejen frem for fremtidens smede. Det er holdningen hos underviserne på Erhvervsskolerne i Aars.
 
- Innovation er det vi skal leve af i fremtiden på alle områder, og vi prøver så at give vores bidrag her, siger faglærer Asger Andersen.

Fredag eftermiddag præsenterede skolens smedelærlinge deres bud på innovativt smedearbejde, og mellem projekterne kunne man blandt andet finde et vildmarksbad, en træ-oprykker og en miljøvenlig biopejs.

- Det er ret sjovt at arbejde lidt kreativt, og selv bestemme hvad man vil bygge, siger smedelærling Søren Riise, der selv kunne fremvise en halvautomatisk kløveøkse.


Seneste nyt

fra Nordjylland