Frit lejde for våben

I hele juni måned kan man frit aflevere ulovlige våben på landets politistationer

Årsagen til det frie lejde er, at der er sket en ændring af våbenloven, så det ikke længere et tilladt at købe et luftvåben med en kaliber større end 4.5 millimeter.

Har man allerede et luftvåben med større kaliber, skulle det have været registreret hos Politiet inden 1. juni og skal opbevares i et godkendt våbenskab.

- Hvis man ikke gør det, så er det en overtrædelse af våbenloven, fortæller politiassistent Ulf Kristensen fra Nordjyllands Politi.

Og man kan roligt tage morfars gamle muskedonner med på politistationen. Der er ikke fare for, at man bliver anholdt. Det frie lejde gælder nemlig også på gaden. Så vil Politiet bare tage våbnet med derfra.


Seneste nyt

fra Nordjylland