Frivilligenhederne ved Nordjyllands Beredskab får fornem pris
Foto: Forsvarsministeriet
De fik Frivilligprisen som anerkendelse for deres imponerende indsats under COVID-19 pandemien.
Forsvarsminister Trine Bramsen uddelte mandag Frivilligprisen 2020.
I år blev prisen tildelt to enheder, hvoraf den ene var nordjysk.
Frivilligenhederne Midt, Nord og Syd ved Nordjyllands Beredskab fik nemlig æren af at modtage den flotte pris, mens Hærhjemmeværnsdistrikt Københavns Vestegn også blev hædret for den gode frivillighed.
Mange frivillige ildsjæle i redningsberedskabet havde gjort sig bemærket i indsatsen med at forsøge at løse de mange nye og omfattende opgaver, som coronakrisen førte med sig gennem det sidste år.
To enheder havde dog udrettet en mærkbar stor indsats, og det fortjente en helt speciel anerkendelse, skrev Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.
God arbejdsmoral hædres
Frivilligenhederne Midt, Nord og Syd ved Nordjyllands Beredskab modtog Frivilligprisen 2020 for deres indsats med at opbygge og drive testkapaciteterne i hele Region Nordjylland.
De tre enheder bestod tilsammen af 200 frivillige. Seks repræsentanter modtog Frivilligprisen på vegne af de tre frivillige enheder.
- Der er ingen tvivl om, at vores omfattende testkapaciteter var en af årsagerne til, at Danmark var kommet så stærkt igennem det seneste år. Det kan vi blandt andet takke de frivillige enheder i Nordjyllands Beredskab for. De stillede sig i den grad forrest i frontlinjen i indsatsen mod COVID-19. De mange dygtige, dedikerede frivillige mænd og kvinder fortjener kæmpe respekt for deres indsats – de gjorde en forskel og understregede i den grad værdien af redningsberedskabet, sagde Forsvarsminister Trine Bramsen.
Om Frivilligprisen
Frivilligprisen tildeles frivillige eller frivillige enheder i Redningsberedskabet henholdsvis Hjemmeværnet.
Formålet med prisen er at påskønne det store arbejde og den indsats, som udføres af de frivillige.
Det er endvidere formålet med priserne, at de kan medvirke til at støtte op om anvendelsen af frivillige og generelt skabe øget opmærksomhed om frivilligområdet.
Frivillige i Hjemmeværnet og Redningsberedskabet, myndigheder i beredskabet, Politiet, Forsvaret og Hjemmeværnet kan indstille individuelle frivillige eller frivilligenheder til Årets Frivilligpriser.
Frivilligkontaktudvalget vurderer indstillingerne og fungerer som priskomité for årets frivilligpriser.
Priserne uddeles hvert år af forsvarsministeren.
Kilde: fmn.dk