Det er toget mellem Skørping og Lindholm, som bliver helt gratis. Det samme gør Ekspresbus 60 i hele julemåneden.
Det er dog ikke kun passagerer på de strækninger, som kan glæde sig over pakken. På alle adventssøndage bliver al kørsel med bus og tog i hele Nordjylland gratis.
Grunden til at DSB, Arriva og Nordjyllands Trafikselskab har valgt at gøre det gratis i denne periode skyldes svigtende passagertal. Derfor håber man på at genvinde noget af det tabte ved at lokke nye kunder til.