Gymnasieelever ser frem til at få undervisning i folkedrab på skemaet

Holocaust og andre folkedrab skal fylde mere i historieundervisningen i folkeskolen og på gymnasierne, fastslår regeringen. På Fjerritslev Gymnasium ser eleverne frem til at blive klogere på et emne, der indtil nu ikke har været berørt så ofte i historietimerne.

Historieundervisningen er i gang i 3.i på Fjerritslev Gymnasium. I dag er det Europas samling efter Anden Verdenskrig, der er emnet, men snart kan nazisternes folkemord mod seks millioner jøder i årene fra 1933 til 1945 komme til at fylde mere i undervisningen.

- Jeg synes, det lyder meget fornuftigt. Det er nok en meget god måde at bekæmpe had mod jøder og det hærværk, som man har hørt om, siger gymnasieelev Frederik Krogh-Hansen.

Regeringen præsenterede tirsdag en handlingsplan mod antisemitisme - altså had mod jøder. Der har inden for få år været flere tilfælde af hærværk mod jødiske gravpladser i Danmark. På gravpladsen i Aalborg blev der udøvet hærværk både sidste år og i 2019.

Foreningen ”Nordjyske Venner af Israel” glæder sig over, at regeringen nu øger indsatsen mod antisemitisme, efter at antallet af religiøst motiverede hadforbrydelser har været stigende i de seneste år.

- Vi mærker det jo også i de jødiske venskabsforeninger, hvor vi er nødt til at indberette, når vi har en konference eller et foredrag. Der er ofte politibeskyttelse, og det er fuldkommen vanvittigt i et demokratisk land som Danmark, at vi kan være nødt til at have politibeskyttelse, siger Per Cæsar Torp, der er formand for ”Nordjyske Venner af Israel”.

quote De nye generationer har ikke oplevet Anden Verdenskrig eller Holocaust og forstår måske ikke, hvad antisemitisme går ud på. Undervisningen kan være med til at skabe forståelse for jøder og dermed formindske antisemitismen i Danmark.

Per Cæsar Torp, formand for ”Nordjyske Venner af Israel”

Undervisning kan skabe større forståelse

I regeringens handlingsplan er der særligt fokus på at undervise elever i folkeskolerne og på gymnasierne i, hvad der skete i forbindelse med Holocaust og andre folkedrab. Emner, som historielæreren i 3.i ser frem til at bruge mere tid på.

- Anden Verdenskrig, mellemkrigstiden og Holocaust er nogle af mine favoritemner at undervise i, så det gør jeg med glæde klar til, siger historielærer Peter Neumann.

”Nordjyske Venner af Israel” er en venskabsforening, der arbejder for at fremme forståelsen for Israel. Formanden mener, at historieundervisningen i folkeskolen og på gymnasierne er det rette sted at sætte ind for at komme antisemitisme og racisme til livs.

- De nye generationer har ikke oplevet Anden Verdenskrig eller Holocaust og forstår måske ikke, hvad antisemitisme går ud på. Undervisningen kan være med til at skabe forståelse for jøder og dermed formindske antisemitismen i Danmark, siger Per Cæsar Torp.

Dagens historieopgave i 3.i går ud på at rangliste historiske begivenheder i kølvandet på Anden Verdenskrig efter vigtighed. Og både historielærer og elever kan sagtens se fornuften i, at en større del af undervisningen kommer til at handle om, hvad der skete i forbindelse med Holocaust for 80 til 90 år siden.

- Vi har rigtig mange ting, vi skal igennem i vores læreplaner for historie, så det er svært at nå i dybden med ting, som ikke er specifikt nævnt i læreplanerne, siger Peter Neumann.

- Jeg tror bare, det er meget væsentligt, at kende til historien om det. Jeg ved ikke specifikt, hvilken forskel det kan gøre at lære mere om det, men jeg tror, det kan gøre en forskel, siger Frederik Krogh-Hansen.


Seneste nyt

fra Nordjylland