LIGE NU:

Hjørring Kommune fyrer 50

Sundheds, Ældre- og Handicapudvalget i Hjørring har i dag sagt ja til at nedlægge 50 stillinger inden for social- og sundhedsområdet. Det sker for at spare omkring 22 millioner kroner på det i forvejen hårdt trængte kommunale budget.

Selv om Venstre stemte imod de massive spareplaner, tegner der sig et politisk flertal for fyringerne.

- Det er vigtigt at bevare roen i det her, for der vil straks blive sat en handlingsplan i gang for de involverede, og meget tyder på, at de, der bliver ramt af fyringer, vil kunne blive tilbudt job andre steder i kommunen, siger formanden for udvalget, Jørn E. Christiansen (SF).

S undheds, Ældre- og Handicapudvalget besluttede efter tre timers politisk debat i dag onsdag, at det er nødvendigt at skride drastisk ind i forhold til økonomien, som er ved at løbe løbsk på området.

TV2/NORD kunne allerede i går tirsdag fortælle om det massive sparekatalog, der ville ligge på politikernes bord, deriblandt lukningen af Motellet i Hjørring hvor der er plads til 41 ældre og omkring 25 social- og sundhedsassistenter ansat.

- Vi blev bedt om at finde 46 millioner kroner, det kan vi ikke, men jeg tror, vi finder det halve ved at lukke aflastningscentret Motellet. Hvis der skal spares yderligere i kommunen, må det blive i andre udvalg, siger Jørn E. Christiansen.

Han erkender, at fyringerne vil betyde serviceforringelser for borgerne.

Fællestillidsrepræsentant for de kommunalt ansatte organiseret i fagforeningen FOA, Lene Berendt, sagde i går til TV2/NORD, at hun er utroligt ked af det og føler med sine kolleger, som vil blive ramt.

Besparelserne skal nu diskuteres på økonomiudvalgsmødet den 11. marts.

070121 John Haugaard, minkavler

Efter flere måneders venten ånder John lettet op: - Man kan se enden af tunnelen nu

minkkompensation, møde, Hjulmandkatain

150 minkavlere til infomøde: Fik gennemgået aftalen

Jesper balle, minkavler. Mors

Nu skal minkavlerne have styr på fremtiden: - Hvad skal jeg lave resten af mit liv?

150620 Administrerende direktør Lars Erik Jønsson fra Erhvervshus Nordjylland.

Over 100 millioner kroner til omstilling og innovation i coronaramte virksomheder

070121 John Haugaard, minkavler

Efter flere måneders venten ånder John lettet op: - Man kan se enden af tunnelen nu

minkkompensation, møde, Hjulmandkatain

150 minkavlere til infomøde: Fik gennemgået aftalen

Jesper balle, minkavler. Mors

Nu skal minkavlerne have styr på fremtiden: - Hvad skal jeg lave resten af mit liv?

Til forsiden

Til forsiden