Hjørring støtter filmprojekt

 Hjørring støtter filmprojekt

Opbakning fra kulturudvalget til ny film af Peter Schrøder

Fritids- og kulturudvalget i Hjørring vil hellere end gerne støtte et ambitiøst filmprojekt med Vendsyssel Teaters direktør Peter Schrøder som én af bagmændene.

Fritids- og Kulturudvalgets medlemmer har sagt ja til en ansøgning om 150.000 kroner i udviklingsstøtte til filmatisering af romanen "Prinsesserne", som også var udgangspunkt for en succesfuld teateropsætning på Vendsyssel Teater. Det fortæller P4 Nordjylland.

Og udvalgsformand Michael Karlborg fra Venstre er begejstret for projektet:

- Det er en historie, der stammer fra vores egn, og kan vi være med til at få den udbredt som film, skal vi støtte det, siger han.

Selskabet Asta Film, som står bag filmatiseringen af Anne Marie Løns roman, regner med et samlet budget på mellem 20 og 40 millioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland