Hobro IK forstærker truppen med maliser fra Randers FC
Foto: TV2/NORD (Arkiv)
Hobro IK forstærker sig venstrebacken Adam Tamboura, der kommer med 70 kampe for Randers FC i bagagen.
Skader i truppen har tvunget Hobro IK i en nyerhvervelse. Adama Tamboura skifter den lyseblå trøje ude med en gul.
Maliseren skal de næste fire måneder indfinde sig til træning knap 27 kilometer længere væk fra hjemlandet i Mali.
Adama Tamboura har siden 2012 spillet 70 førsteholdskampe for randrusianerne, og han indgår med det samme i sportschef Jens Hammer Sørensen trup.
- Vores to backs døjer med skader, hvorfor det har været nødvendigt at hente en forstærkning ind. Adama Tamboura er en rigtig dygtig venstre back med stor rutine og mange kampe på sit CV, og samtidig har han gode relationer til folk i klubben, siger sportschef Jens Hammer Sørensen om nyindkøbet.
Adama Tamboura er 30 år og er født i Mali i Vestafrika. Her debuterede han i 2006 for Djoliba AC, inden han blev hentet til svenske Helsingborgs IF, hvor han spillede frem til 2010. Herefter var Adama Tamboura på kontrakt for franske FC Metz fra 2010 til 2012, inden han blev hentet til Randers FC.
Den store rutine er hentet ved 79 kampe for Malis A-landshold, 62 kampe i Allsvenskan, 69 i franske Ligue2 samt 70 kampe i Alka Superligaen. Herudover har Adama Tamboura samlet optrådt i syv UEFA-kampe samt syv Europa League- kvalifikationskampe.
- Det er rigtig godt for mig og for Hobro IK, at jeg har mulighed for at komme til at spille i Alka Superligaen igen. Jeg har fire måneder til at bevise, at jeg stadig har potentialet til at være med på det højeste niveau. Hobro IK er en god klub, hvor jeg kender mange af spillerne, siger Adama Tamboura.