Hobro lukker træningen - og åbner igen

Hobro IK har første træning med konstitueret træner Lars Justesen. Træningen var i første omgang lukket for offentligheden. Men nu er den åbnet igen.

Når Hobro IKs konstituerede cheftræner Lars Justesen onsdag eftermiddag har første træning i spidsen for superligamandskabet, så bliver der ingen adgang for hverken fans eller pressen. I første omgang havde Hobro valgt at lukke træningen både onsdag og torsdag. Men det lykkedes TV2 Nord at komme med til træningen onsdag på trods af lukningen.

Hobro IK blev sidste sæson hele Danmarks fodbolddarlings på grund af klubbens meget åbne stil, men nu er stilen en anden i Hobro efter de seneste dages turbolens på trænerfronten.

Hobro er sidst i superligaen med seks point op til Viborg og Esbjerg.

I Nordjylland Live i aften kl. 19.30 kan I møde den konstituerede cheftræner Lars Justesen.


Seneste nyt

fra Nordjylland