Hobro-spiller stopper før tid

Søren Zachariassen har valgt at stoppe i Hobro, fordi han ikke får meget spilletid.

Den 21-årige angriber Søren Zachariassen har besluttet at ophøve sin kontrakt med Hobro IK et halvt år før tid.

Spilleren, som kom til Hobro fra Vejle, har ikke fået lige så meget spilletid på førsteholdet, som han drømte om.

- Det vigtigste for mig som fodboldspiller er, at jeg spiller førsteholdskampe. I Hobro har udsigten til spilletid her i efteråret været dårlig, og derfor søger jeg nye udfordringer, siger Søren Zachariassen ifølge en pressemeddelelse fra klubben.

Han har haft det godt i klubben og er derfor ærgerlig over at træffe beslutningen.

Klubben har forståelse for valget, men ærgrer sig over at miste en dygtig spiller.


Seneste nyt

fra Nordjylland