LIGE NU:

Hold ud: Efter regnfuld søndag venter sommerlige dage

Efter et forrygende flot vejr lørdag, afløses sol og tørvejr af regn og blæst.

Det gælder om at have is i maven, hvad angår den nordjyske sommer. Efter et bragende flot vejr lørdag, skal vi søndag døje med et helt anderledes vejr. Her kan vi nemlig forvente os et meget vådt og blæsende vejr med frisk til hård vind. Nogle steder i regionen vil man kunne opleve helt op til kuling. En sølle 16-17 grader kan vi være heldige at snige os op på. 

På den anden side af søndag venter til gengæld flere sommeragtige dage. Vi skal dog lige finde os i lidt aftagende vind mandag, men tirsdag, onsdag og torsdag sniger termometret sig op på en 20 grader. I den østlige dele af Vendyssel og i Himmerland måske endda mere. 

Så det gælder altså om at holde ud. Nok bliver søndag lidt våd, men der er sol forude.