Hunde i kø til besøgsordning

Trygfondens besøgshundeordning bliver landsdækkende og holder fredag "audition" i Aalborg.

Fra fredag morgen klokken ni var der hundeaudition på plejehjemmet Thomasminde i Aalborg hvor Trygfonden håbede at finde masser af nye hunde til deres besøgshundeordning.

Trygfonden etablerede i 2010 besøgshundeordningen, hvor borgere kan melde deres hunde til at besøge plejehjem, hvor ældre og demente på plejehjem og plejecentre kan nyde godt af hundenes selskab. I 2011 kom Rebild Kommune som en af de første kommuner med i ordningen, og nu bliver den altså landsækkende.

50 hunde skulle i dag til audition i Aalborg og på landsplan forventer man at vurdere 250 hunde på fem dage fra i dag. De skal alle igennem et dyrlægetjek og et adfærdstjek, der testes på en speciel forhindringsbane. En god besøgshund skal nemlig være rolig og velsocialiseret, ligesom den skal være rask, så den ikke lider overlast som besøgshund.

TV2/Nord besøger fredag de mange hunde og deres ejere og du kan se hvordan det gik i vores udsendelse klokken 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland