Hundredvis til veterantræf

Cylindrene er smurt lidt ekstra og køretøjerne pudset godt af til weekendens veterantræf i Brønderslev.

- Det er jo ikke alene synet af de flotte køretøjer men også lyden af motorerne, der fascinerer os, forklarer Allan Nielsen fra Brønderslev.

Flere hundrede nordjyder mødte lørdag op til veterandage i Brønderslev. Dage med masser af veterantraktorer, skinnende veteranbiler, flotte lastbiler, busser, brandbiler, motorcykler, scootere og knallerter fra den ny Brønderslev Veteran Knallert Klub.

- Og der er også gamle, renoverede motorer, der kan trække forskelligt udstyr. Det er fascinerende, forklarer Allan Nielsen, der selv stiller op med en veterantraktor.

Sidste år blev Brønderslev Veterandage besøgt af omkring 700 gæster. Se billeder fra veterandage lørdag aften 19.30.


Seneste nyt

fra Nordjylland