00:17

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

1 af 2

Huspriser tilbage på rekordniveau

Priserne på parcelhuse i Aalborg er i topform. De er tilbage på samme niveau som i 2008, da boligpriserne satte rekord.

Nu er priserne på boliger i Aalborg nået op på det samme rekordhøje niveau som det var tilfældet i 2008. Dermed udvikler huspriserne i Aalborg sig klart bedre end i resten af landet.

Det viser de seneste tal fra Realkreditrådet som Spar Nord har analyseret.

På landsplan ligger priserne fortsat 21 procent under topniveauet. Kigger man på hele Nordjylland, er der sket et fald i priserne på 10 procent. Det ser ikke ud til, at huspriserne i resten af Nordjylland vil nå op på samme høje prisniveau som i Aalborg.

Hør chefanalytiker ved Spar Nord, Martin Lundholm kommentere på udviklingen i Aalborg øverst i artiklen.