LIGE NU:

Hvordan ser en sæl egentlig ud indeni? Se med her

En 250 kilo tung gråsæl blev inspiceret både ude og indefra, da kom under kniven på Nordsøen Oceanarium.

Siden januar har en kæmpe gråsælehan ligget i fryseren hos Nordøsen Oceanarium. Den blev fundet strandet på grenen. Efter fem dages optøen blev det lørdag tid til, at den 250 kilo tunge gråsæl skulle under kniven. 

- Det er jo ikke ret tit, man får lov at se, hvad der er indeni sådan en stor gråsælehan, lød det fra biolog Kristinna Ydesen. 

Mathias Folsted var en af de mange fremmødte. Han var kommet for at se, hvordan det hele ser ud indeni sådan et stort havdyr. Havde man mod og en robust mave, kunne man også få lov selv at prøve kræfter med dissekeringen, og det havde Mathias. 

- Det er sådan lidt mærkeligt, men også spændende at se hvordan det hele ser ud, lød det fra ham, mens han stod med hanskerne godt begravet i sælen. 

- Han gik jo virkelig på det her fuldstædnig uden at kny, og det overrasker mig meget. Der er mange, der ville rynke på næsen, siger biolog Kristinna Ydesen. .

Hvis du også har lyst til at se, hvordan en gråsælehan ser ud indeni, så kan du se med i klippet ovenfor.