Ikke alle landmænd får gavn af kvotestop
Mælkekvoterne er fra i dag fortid. Det betyder, at der ikke længere er noget loft over, hvor meget mælk landmændene kan producere. Det er dog ikke alle mælkeproducenter, der får gavn af, at kvoterne nu er væk.
Mælkekvoterne er onsdag fortid. Det betyder, at der ikke længere er noget loft over, hvor meget mælk landmændene kan producere. Det er dog ikke alle mælkeproducenter, der får gavn af, at kvoterne nu er væk.
Jesper Sørensen kan fra og med 1. april hive så meget mælk ud af patterne på sine køer som muligt. Selvom der ikke længere er noget loft for, hvor meget mælk han må levere, kan landmanden fra Ingstrup dog ikke uden videre øge sin produktion.
- Vi har en stald, hvor vi har fyldt op i forvejen, så det er begrænset hvor mange flere køer, vi kan fylde ind. Hvis vi skal producere mere mælk, så skal vi have køerne til at yde noget mere, siger mælkeproducent Jesper Sørensen.
Det er begrænset, hvor meget mere mælk Jesper Sørensen kan få sine 270 malkekøer til at give, så hvis han skal have mere mælk i tanken, er han nødt til at få flere dyr i stalden.
- Skal vi have flere køer, så skal vi lave en stor investering. Vi har robotter, så vi skal ud og investere i en eller to robotter mere og bygge til stalden for at få lavet mere mælk, siger Jesper Sørensen.
Regeringen præsenterede i sidste uge en plan, som skal hjælpe dansk landbrug. Her vil man blandt andet give den enkelte landmand op til 40 procent af projektets pris i støtte, hvis han vil investere i mere miljøvenlige og moderne stalde.
- De 40 procent er selvfølgelig næsten halvdelen til en ny stald, men der skal ligesom være lys forude. Ellers skal man vælge et andet erhverv, siger kvægkonsulent Morten Ege Thomsen fra Agri Nord.
Skal det lysne forude, så har mælkeproducenterne brug for særligt én ting, når de forsøger at låne penge i banken.
- Vi kan lige så godt sige det direkte. Med kvæg er det en højere mælkepris. Så enkelt er det, siger Morten Ege Thomsen.
Arla har netop hævet mælkeprisen med 11,8 øre, men mælkeproducenterne kan ikke regne med, at deres hvide guld bliver ved med at stige i værdi.
- De senere år har priserne tenderet til at være stigende, og vi tror, at den tendens også vil være retningsgivende fremadrettet. Men der vil være store sving op og ned også de kommende år, siger Frederik Lotz, finansdirektør i Arla Foods.
De ustabile mælkepriser gør det svært for mælkeproducenterne at overbevise bankerne om, at det er en god idé at investere i en udvidelse af gården. Derfor er Jesper Sørensen heller ikke sikker på, at han kommer til at udnytte, at mælkekvoterne er fortid.
- Det kan da godt være, at vi vil overveje at udvide, men der er også nogle ting, der gør at vi har lidt sværere ved at konkurrere med vores nabolande, fordi vi har nogle rammebetingelser, der gør at det er dyrere at producere her, siger Jesper Sørensen.