Foto: Ivan Hansen

00:42

08:01

Det skal være slut med præcise tal på, hvor mange børn med særlige behov der skal inkluderes i folkeskolen. Det er regeringens beslutning og den vækker både glæde og bekymring hos lærerne, børn og forældre

1 af 3

Inklusion i folkeskolen kostede næsten Gustav livet

Regeringen dropper kravet om inklusion af 96% af alle folkeskoleelever. Og det er det eneste rigtige, lyder det fra et par nordjyske forældre.

I Nibe sidder to forældre, som synes, det er en fremragende idé, at regeringen nu dropper kravet til Folkeskolen om, at 96% af alle elever skal gå i en almindelig folkeskoleklasse.

- Man får jo den tanke, at alle børn med vold og magt bare skal passe ind i Folkeskolens kasse, uanset om de så rent faktisk passer ind eller ej, siger Troels Rise Larsen, der er far til Gustav på 14 år, som har diagnosen Aspergers.

Den tidligere regering indførte inklusionskravet om, at 96% af alle elever skulle gå i almindelige folkeskoleklasser. Samtidig forsvandt 10.000 specialklassepladser på landsplan og det blev markant sværere at få sit barn i et specialiseret skoleforløb.

Vi spurgte om de ikke kunne se, at han blev dårligere og dårligere, men svaret lød hver gang, at han ikke fejlede noget og han det nok nærmere var os, som den var gal med

Troels og hans hustru Maiken har i årevis kæmpet for at få Gustav ud af Folkeskolen og ind i en specialklasse.
Begge forældre kunne mærke, at der var noget ved deres dreng, som ikke var normalt.
Gustav fik det gradvist værre og værre og måtte i lange perioder sygemeldes fra skolen, fordi han ganske enkelt fik det dårligt af at gå i den normale klasse.

- Vi sagde igen og igen til skolen, at der var noget galt med Gustav. Vi spurgte om de ikke kunne se, at han blev dårligere og dårligere, men svaret lød hver gang, at han ikke fejlede noget og han det nok nærmere var os, som den var gal med, forklarer Gustavs mor Maiken Rise Larsen.

I første omgang valgte forældrene at følge skolens anbefalinger, men til sidst var Gustav så dårlig, at forældrene frygtede, at han ville tage sit eget liv. De gik til deres praktiserende læge, der omgående henviste Gustav til en børnepsykiater. Her blev det konstateret at folkeskolen havde taget grueligt fejl.
Gustav havde Aspergers Syndrom, der er en autismeforstyrrelse, som blandt andet giver store vanskeligheder med social interaktion. Bevæbnet med en diagnose og en liste over foranstaltninger kunne forældrene så gå tilbage til skolen og spørge, hvilket tilbud folkeskolen ville tilbyde deres dreng.

- Svaret lød, at Gustav kunne komme tilbage i den almindelige klasse, og så kunne han komme i aflastning nogle gange om ugen, men det nyttede jo ingenting, for de stakkels lærere vidste jo ingenting om, hvordan man håndterer autismebørn. Det var som om, han bare skulle inkluderes med vold og magt, og inklusion er jo sådan set fint nok, så længe at det er skolen, der tilpasser sig børnene og ikke børnene, der skal tilpasse sig skolen, lyder det fra Maiken Rise Larsen.

Nu går Gustav i en specialklasse for autister i Vodskov og den 14-årige dreng, som lige er blevet konfirmeret, er gladere, end han har været i mange år.

Skolens lærere er specialister i autister og undervisningen er tilpasset Gustavs behov.
Dermed er mange års kamp mod inklusion overstået for familien.

- Jeg håber, at der følger nogle penge med til nye specialklasser, når regeringen dropper inklusionen.
For hvis de penge man sparede bare forsvinder sammen med ekspertisen, er det hele jo bare tabt igen, slutter Troels Rise Larsen.