Jægere vil sætte vandrefalke ud i Nordjylland

 Jægere vil sætte vandrefalke ud i Nordjylland

Danmarks Jægerforbund og Dansk Falkejagt Klub forsøger at få vandrefalke til at yngle i Danmark ved at sætte reder op i træer.

Vandrefalke skal for fremtiden kunne opleves i den danske natur. Derfor har Danmarks Jægerforbund og Dansk Falkejagt Klub iværksat et projekt, der skal få falken til at yngle i den danske natur.
De seneste vandrefalke i Danmark har ynglet på Møns Klint og Stevns Klint, men de danske foreninger vil forsøge af få vandrefalken til at bosætte sig i træer i stedet for på skrænter, det oplyser Ritzau

- Nu har vi indsendt en ansøgning til Skov- og Naturstyrelsen om at få tilladelse til projektet. Vi håber meget på, at myndighederne vil være velvilligt indstillet overfor projektet, som bliver ganske omkostningsfrit for den danske stat. Når vi får tilladelsen, kan vi straks gå i gang med forberedelserne, og allerede i 2008 kan de første fire til otte vandrefalke sættes ud, lyder forhåbningen fra formanden for Dansk Falkejagt Klub.


Seneste nyt

fra Nordjylland