Det er langt fra et særsyn, at en ældre borger ikke vil have besøg af hjemmeplejen til for eksempel at gøre rent. En rundringning til de nordjyske kommuner, som TV2 Nord har foretaget, viser, at det er en kendt udfordring for hjemmeplejen i kommunerne.

Forleden fortalte Jeanette Korsgaard til TV2 Nord, at hendes 79-årige far, der bor i en ældrebolig i Nørresundby, ikke får den hjælp til personlig pleje og rengøring, som han har behov for. Ganske simpelt fordi, han smider plejepersonalet ud.

Det betyder, at han ifølge datteren lever i uhumske forhold med blandt andet et badeværelse efterladt med afføring på gulvet.

- Jeg vil vove og påstå, at det finder sted i alle kommuner, at en ældre borger ikke vil lukke hjemmeplejen ind. Og selvom det ikke er daglig udfordring, i hvert fald ikke hos os, så er det en svær situation at stå i, siger Michael Tidemand, der er ældrechef i Mariagerfjord Kommune.

Ingen statistik i de fleste kommuner

Samme melding lyder fra de syv andre kommuner, TV2 Nord har talt med om, hvordan den kommunale hjemmepleje tackler situationer, som den Jeanette Korsgaard og hendes far står i. Aalborg Kommune er den eneste nordjyske kommune, der umiddelbart har tal på, hvor mange lignende situationer, der aktuelt findes.

Ifølge rådmand Kristoffer Hjort Storm (DF) er der i Aalborg Kommune omkring 50 borgere, som ofte ikke vil have hjemmeplejen inden for dørene, selvom de er visiteret til det. 

I Brønderslev Kommune kender man også til problemstillingen, men her er der ingen aktuelle sager, og det er ikke en type af sager, man oplever ret tit, lyder det fra kommunen.

Frederikshavn Kommune fører heller ikke statistik på området, men kender ligesom de øvrige kommuner, TV2 Nord har været i kontakt med, til problemstillingen.

- Vi prøver at løse det ude i grupperne, hvor man finder en motivation hos borgeren og arbejder med forståelsen af hvert enkelt menneskes situation, siger Jytte Thøgersen, der er centerchef for Center for Sundhed og Pleje i Frederikshavn Kommune.

I Vesthimmerlands Kommune kender man ikke omfanget af, hvor mange borgere, der ikke ønsker at åbne op for hjemmeplejen, men afdelingschef Mette Rohde ved, at det forekommer.

- Det er ikke en nem situation at stå i, og det er en frustration - også hos personalet, siger hun.

Borgerne bestemmer selv

Det er en svær opgave for kommunerne, hvis en borger modsætter sig at modtage hjælp. For der er klare regler for, hvad hjemmeplejen må og ikke må i sådanne situationer.

Det er ikke tilladt at tiltvinge sig adgang til borgerens hjem, hvis man bliver afvist i døren, ligesom hverken børn eller andre pårørende til den borger, der er visiteret hjælp, kan bestemme, om vedkommende skal tage imod - hvis den ældre borger ikke er umyndiggjort.

- Vi lever i et samfund, hvor vi selv bestemmer hvorvidt, vi vil tage imod den hjælp, der tilbydes. Også som ældre. Vi har som kommune pligt til at hjælpe, idet vi har omsorgspligt. Det vil sige, at borgere, der er visiteret kommunal hjælp har ret til hjælp, men de har til gengæld ikke pligt til at tage imod den, siger Michael Tidemand, der er ældrechef i Mariagerfjord Kommune.

Det bekymrer hver gang, den kommunale hjemmepleje bliver afvist.

- Det er en del af borgernes retssikkerhed at afvise os, men vi skal bevare det faglige perspektiv, og hvis vi er bekymrede for, om der er noget andet galt med borgeren - for eksempel om det en begyndende demens eller psykisk sygdom, der er på spil - så skal vi handle, siger Mette Rohde, afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune.

Der er ingen nemme løsninger

Ældre Sagen anerkender, at det er kæmpe opgave for kommunerne.

- Der er mange etiske overvejelser i sådanne sager, og der findes ikke noget quick-fix til at løse situationen, siger Per Tostenæs, der er chefkonsulent i Ældre Sagen.

Det handler ifølge Ældre Sagen i høj grad om relationen mellem borgeren og kommunen - og at få pårørende på banen. 

- Det er meget vigtigt, at der fra start bliver skabt et godt samarbejde mellem alle parter herunder pårørende. Pårørende kan ofte have en afgørende rolle, når man skal etablere et godt forhold til den ældre, der har brug for hjælp, siger Per Tostenæs fra Ældre Sagen.

Ældre Sagen opfordrer kommunerne til at kigge på situationer, hvor det er lykkedes at skabe relation og komme ind til den ældre borger, og lære af disse - frem for udelukkende at være fokuseret på det, der ikke lykkedes.

- Det er et dilemma

I Rebild Kommune lyder det, at det er en kendt problemstilling - især i forhold til borgere med demens.

- Vi vil gerne levere den hjælp, de er visiteret til, men får ikke lov. Det er et dilemma, vi er i, for borgerne har selvbestemmelsesret, og vi kan ikke tvinge nogen til noget, forklarer Susan Starbæk, der er leder af visitationen i Rebild Kommune.

Hun tilføjer, at det helt kommer an på situationen, hvordan man fra kommunal side griber det an. 

- I nogle tilfælde handler det om at komme igen en halv time senere, og så blive døren åbnet. Andre gange må vi sige, at alene det, at vi bliver ved med at komme og banke på og alligevel ikke bliver lukket ind, kan have stor betydning for den ældre borger, for det er en indsats i sig selv bare at prøve. Det kan over tid skabe tillid, så vi bliver lukket ind, forklarer hun.

FOA: Det er ikke sjovt for de ansatte

Kristian Gaardsøe er formand for FOA Nordjylland og dermed den fagforening, hvis medlemmer ofte er de ansatte, der står på den anden siden af døren til den ældre borger og ikke kan komme ind og yde den hjælp, vedkommende har ret til.

- Det er ikke sjovt at stå i den situation, og jeg kan forsikre, at der ikke er nogen af de ansatte, der giver op i første forsøg i forhold til at få en dialog med borgeren i gang, siger Kristian Gaardsøe.

Han understreger, at det er i høj grad er op til den enkelte kommune, hvordan den konkrete situation gribes an.

- Vi har tiltro til, at kommunerne tager sig af såvel den ældre borger som det personale, der står i situationen, siger han.

Det store apparat sættes i gang

I Jammerbugt Kommune sætter man ifølge Henriette Lerche, områdeleder hjemme- og sygeplejen, "det store apparat i gang med mange aktører for at få hul igennem til borgeren"..

- Det handler om at få skabt tillid til os fra borgerens side, så vi kan samarbejde og hjælpe borgeren bedst muligt. Måske betyder det, at vi skal skifte kontaktperson, måske skal en demenskoordinator ind over eller andre faggrupper, det finder vi ud af, når vi laver en handleplan, siger Henriette Lerche.

Hun understreger, at familien til borgeren ofte er slidt og brugt for energi, fordi det er hårdt at være vidne til, når en ældre modsætter sig og nægter at tage imod den hjælp, vedkommende er bevilliget. 

Derfor er det vigtigt, at man har andre kontaktpersoner at trække på. Og det kan man, hvis man fra kommunens side har indgået et såkaldt "informeret samtykke". Det vil sige, at borgeren har skrevet under på, at kommunen må kontakte børn eller andre pårørende, hvis der skulle blive brug for det.

- Det kan også være, at det er en nabo, som borgeren har et godt forhold til, man tilkendegiver som kontaktperson i sit samtykke, forklarer Henriette Lerche og tilføjer, at det i høj grad handler om samarbejde og dialog. 

Ifølge Henriette Lerche hører det til sjældenhederne, at der ikke opnås et godt samarbejde, så hjemmeplejen kan komme ind og udføre sit arbejde.

Et spørgsmål om liv eller død

Ofte handler det slet ikke om, hvorvidt der trænger til at blive gjort rent hos den ældre borger eller ej. 

-  Der er mange forskellige profiler og problemstillinger. Typisk har borgeren meget andet at tumle med, så det, at vedkommende ikke får gjort rent, er ofte sekundært. Ofte er der andre parametre i borgerens sundhed, der er mere vigtigt, og derfor er det også vigtigt for os at komme i kontakt og opnå dialogen, så vi kan yde omsorgen, siger Michael Tidemand, ældrechef i Mariagerfjord Kommune og tilføjer:

- Der er et sundhedsmæssigt aspekt i problemstillingen, som gør, at ingen kommuner kan se gennem fingrene med, når en borger vælger at lukke døren for den hjælp, vedkommende er berettiget til. Vi kan ikke vende det blinde øje til, hvis vores hjælp er et kardinalpunkt i forhold til borgerens sundhed og helbred, så er vi nødt til at hjælpe.

Samme melding kommer fra Mette Rohde, afdelingschef i Vesthimmerlands Kommune.

- Det er en faglig vurdering fra vores side, hvorvidt det bliver ved at være forsvarligt at vedkommende ikke lukker os ind, siger hun.

Og så kan kommunerne ikke gøre andet end at kontakte andre myndigheder, der har myndigheden til at træffe beslutning om, at der skal udøves magtanvendelse.

- Hvis vi vurderer, at det går ud over borgerens sundhed og helbred, at vi ikke kommer ind, så kan og skal vi gøre noget. Så kan vi kontakte lægen, som så skal vurdere om situationen er af en sådan karakter, at adfærden er skadelig for personen, så der skal bruges magt til at få vedkommende indlagt. Vi har ikke andre handlemuligheder, siger Susan Starbæk, der er leder af visitationen fra Rebild Kommune.