03:15

En storstilet trafikrazzia er i gang på de nordjyske veje. Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Lisbet Christensen

Razzia ved Hjallerup. Foto: Lisbet Christensen

1 af 4

Kæmpe trafikrazzia: Alle bliver stoppet

En storstilet trafik-razzia er i gang flere steder i Nordjylland. Politiet er rykket ud sammen med Told og Skat i, hvad politiet kalder for en 360 graders kontrol.

Nordjyske bilister bliver kontrolleret af politiet samt Told og Skat i disse timer. Det oplyser vicepolitiinspektør Ole Juul Schmidt fra Nordjyllands Politi. Han kalder razziaen for en 360 graders kontrol, hvor alle bilister bliver stoppet.

Kontrollen foregår på motorvejen ved Hirtshals og Hjallerup samt Støvring. Desuden kører Nordjyllands Politi også rundt i andre områder og tjekker med patruljevogne.

Alt fra biler, lastbiler til motorcykler bliver kontrolleret.

Aktionen startede klokken 09 tirsdag morgen og slutter i løbet af eftermiddagen. Der er tale om den største trafik-razzia i Nordjylland nogensinde.

TV2/Nord følger sagen.