Kampagne for knallertkørere

Mariagerfjord Kommune har 6 gange så mange uheld med knallertkørere, som landsgennemsnittet, så nu kommer kommunen med en kampagne.

Et af de 61 projekter som Mariagerfjord Kommune har valgt at prioritere højt er en kampagne rettet mod knallerter i trafikken.

- Mariagerfjord Kommune har et usædvanligt højt antal af uheld med knallerter. 6 gange så højt, som landsgennemsnittet er ekstremt, siger Jacob Deichmann, der er trafikplanlægger i Rambøll Nyvig og har stået for trafikplanen i Mariagerfjord Kommune.