Kasper Bruun klar til Fight

Den ubesejrede professionelle let weltervægter nordjyske, Kasper Bruun bokser sin attende kamp med bar overkrop når han fredag den 15. marts går i ringen mod en endnu ikke udpeget modstander ved KIF Boksnings årlige Fight Night Kolding i Trefor Arena.

25-årige Bruun, der repræsenterer den danske boksestald Euro Event, bokser den eneste professionelle kamp ved stævnet, der også amatørkampe med Koldings bedste boksere på programmet. 2012 udgaven af Fight Night Kolding var udsolgt med over 3000 tilskuere, og man forventer endnu flere i år.

- Jeg er utrolig glad for at arrangørerne har valgt mig til at bokse ved deres stævne, og jeg glæder mig til at bokse for så stort et publikum, udtaler Bruun.

Bruun boksede senest i december ved Euro Events stævne i Gigantium i Aalborg, hvor han vandt på point over den tidligere IBC VM udfordrer Tarik Madni fra Marokko.

Han håber at 2013 vil være året hvor han får endnu større kampe, og målet er en titelkamp inden nytår.


Seneste nyt

fra Nordjylland