Denne fortælling er skrevet på baggrund af dokumentaren “TV2 Nord Undersøger: Vestkystens containermareridt”, som du kan se nederst i artiklen.
Vinden bidder i kinderne, mens små sandkorn flyver op i øjnene. Det blæser kraftigt på stranden i Løkken, hvor Kasper Brix sammen med broren Jonas har sin egen surf-forretning.
Blæsten giver masser af bølger, hvilket de to surf-brødre godt kan lide. Men lige i dag er vinden så kraftig, at bølgerne er svære at stå på.
Det stopper dog ikke Jonas Brix, der hopper i sin våddragt.
Det er januar, og lige nu er forretningen lukket. For brødrene var det derfor heldigt, at det var lige netop nu, at et Mærsk-skib tabte 46 containere ud for Hanstholm.
Det betød nemlig at strandene flød med alt fra køleskabe til sikkerhedssko. Der blev sågar fundet kanyler i vandkanten.
- Jeg skal i hvert fald ikke bade i bare tæer. Tænk sig at få sådan en op i foden, siger Signe Simonsen, der har arrangeret flere oprydningsture på strandene.
I hele landet og også udenfor de danske grænser er der blev talt om container-uheldet. Men alligevel er Kasper Brix ikke så bekymret for, at sommerens kunder bliver skræmt væk.
- Det er jo kedeligt, at vi kan finde den slags ting på stranden. Men jeg tror ikke, det er noget, man skal være bange for. Vi har været ret forskånet her i Løkken, siger han og fortsætter:
- Jeg tror ikke, det er noget, der holder folk væk til sommer. Jeg kan godt forstå, hvis der er nogen, der føler sig lidt utrygge, men man skal huske på, hvad man sammenligner med. Når du surfer i udlandet, er det for eksempel ikke så ualmindeligt at surfe ind i noget, siger han.
- Bib – bib – bib, lyder det pludselig fra detektoren, da Martin Sonne-Schmidt svinger den hen over sandet, mens han går langs stranden i Rødhus.
- Bib-bib-bib-bib-bib.
Lyden bliver hurtigere og mere intens.
Han sætter sig ned på hug og graver et hul. Han finder en mindre metaldetektor frem, der med samme lyd kun bekræfter, at der gemmer sig metal, der hvor han graver.
- Det var så bare en kapsel, siger Martin Sonne-Schmidt, der er formand for Nordjysk Detektorforening.
- Men det er jo også en strandrensning det her, så det er godt nok at få dem med også, smiler han, og leder videre.
Sammen med otte andre frivillige detektorfører leder han efter kanyler på stranden.
- Det er en aftale, vi har lavet med Jammerbugt Kommune. Vi vil gerne være med til at finde de her nåle, så stranden kan være sikker. Det dur jo ikke at børn eller turister, ja eller andre for den sags skyld, træder på sådan en, siger han.
For Matin Sonne-Schmidt og de andre handler det om at være med til at gøre en forskel. Selvom det er svært at finde kanylerne, når detektorens hoved kun er på størrelse med en almindelig spisetallerken.
- Det er som at finde en nål i en stor sandkasse, og det kræver meget tålmodighed. Men det føles godt at hjælpe andre, så det gør vi gerne, siger han.
Efter to eftersøgninger er det lykkedes foreningen at finde 15 kanyler på stranden i Rødhus.
- Se den der, den tror jeg er fra containerne, siger Peter Krusborg Pedersen, og bøjer sig ned.
- Det er vist en lille legetøjsbil, siger han, mens kan kigger på det lille stykke plastik.
Vinden får sandet til at hvirvle rundt, mens bølgerne kommer længere og længere op mod klitterne.
Peter Krusborg Pedersen er CEO ved Visit Nordvestkysten. I dag samler han affald på stranden i Løkken.
- Der er faktisk ikke så meget tilbage. Så jeg har stor tillid til, at vi når at få ryddet op inden turisterne kommer, og folk gerne vil ud at bade, siger han og fortsætter:
- Jeg tror ikke det kommer til at betyde noget særligt for sommeren 2024.
Allerede nu er bookingtallene for sommeren højere, end de var i 2023. Derfor mener han ikke, at container-uheldet har skræmt turisterne væk.
Men der er fortsat flere containere, som ikke er fundet. Derfor er der stadig en risiko for, at vraggods kan blive ved med at skylle i land.
Det frygter Peter Krusborg dog heller ikke.
- Jeg regner med, at størstedelen af containerne er fundet inden sommer. Og skulle det ske, at ting flyder i land, så er turismen ikke bare softice og badebolde. Det er også noget, vi er meget stolte af herude. Det er derfor, vi har set så mange komme og rydde op helt frivilligt. Fællesskabet slår alt, også i den her situation, siger han.
Nyheden om containerne og det tabte vraggods har ikke kun fyldt herhjemme. Også i udlandet har historien været omtalt, og især fundet af kanyler har vakt opsigt.
- Det er selvfølgelig aldrig fedt, at der bliver talt om det i udlandet. Det er en træls historie at få ud på markederne, siger Peter Krusborg Pedersen.
- Men det kunne have været værre. Det kunne for eksempel være sket om sommeren.
I det samme får Peter Krusborg øje på noget. Han kigger ned og finder en kanyle.
- Den er også fra containerne. Men som vi kan se, er den pakket godt ind. Der er flere lag plastik, så det er ikke frie nåle, der ligger, og venter på at blive trådt på.
- Men det er ikke for at negligere det, for det er selvfølgelig stadig ikke noget, vi ønsker på vores strande.
Men det her viser jo, at de stadig er her og potentielt kan blive ved med at flyde ind?
- Ja, potentielt. Men du kan godt se, den her kan man jo godt træde på, uden der sker noget, siger Peter Krusborg Pedersen.
Flagene blafrer i vinden, mens mågerne cirkulerer rundt om skibene i Hanstholm Havn.
Tre specialfartøjer har til opgave at scanne og affotografere havbunden for at finde de containere, der stadig er på havets bund. Lige nu ligger de i havn på grund af dårligt vejr.
- Det er en svær tid på året at lave sådan noget her. Scanningsudstyret er meget følsomt, så det fungerer ikke optimalt, når der er høje bølger, siger Nynne Scheuer, der er miljøchef i Mærsks flåde.
- Vi er meget udfordret af vejret.
46 containere faldt overbord omkring 30 kilometer ud for Hanstholm. I slutningen af januar er 18 fundet. Fem skyllede selv på land, mens 13 er fundet på havbunden, hvor de skal bjærges fra.
- Vi er meget fokuserede på den her opgave, og arbejder så hurtigt, vi kan. Vi er også utålmodige. Men i forhold til tidshorisonten, er det svært at sige noget om, hvornår vi er i mål, siger hun.
Selvom hele tre fartøjer er sat til at lede, så er det langt fra sikkert, at de kan få det hele med. Ifølge Nynne Scheuer kan Mærsk ikke garantere, at vi er færdige med at se vraggods fra containerne på de nordjyske strande.
- Hvis der kommer et stormvejr, så kan der jo godt flyde ting op på stranden. Men vi har et godt samarbejde med myndighederne. Så skulle det ske igen, så har vi et set up og et samarbejde, der gør, at vi ret hurtigt kan få rykket ud og kan få fjernet det.
Små dråber saltvand rammer ansigtet, og endnu en bølge skvulper op over molekanten i Løkken. Kasper Brix kigger udover stranden. En strand han har surfet på i over 20 år.
- Der, hvor det gør mest ondt, er helt klart på naturen, siger han og fortsætter:
- Jeg læste en artikel om en fisker i Hanstholm, der fik otte cykelstel i sit fiskenet. Det er jo virkelig trist. Der kan vi kan godt surfe rundt om et par sko, hvis det skal være.
Det bakker Signe Simonsen, der initiativtager bag oprydningsvirksomheden Race for Oceans, ham op i.
- Det er ganske forfærdeligt at se stranden sådan. Det gør virkelig ondt, siger hun.
Når affald, som det fra containerne, flyder op på stranden, er det hårdt for naturen. Og det er en alvorlig situation, sådan lyder det fra Ryan Metcalfe, der er koordinator i kommunernes internationale klimaorganisation.
- Det er ikke godt. Der kan være rigtig meget i en container. Jeg tror ikke, vi har set alle de genstande, der kommer, siger han.
Han mener, at der er stor risiko for, at alt ikke bliver samlet op, og affaldet derfor til sidst kan gå i et med naturen.
Fordi situationen har været så alvorlig, har flere kritiseret både Mærsk og miljøministeren for ikke at begynde oprydningen hurtigere. For eksempel borgere i området, organisationer, og kommunerne.
- Er der nogen, der kan kritisere, så er det kommunen. Ingen har ringet og sat os i gang. Vi måtte selv tage en beslutning og sige, nu går vi altså i gang, selvom det her jo ikke er vores ansvar, siger Søren Smalbro (V), der er borgmester i Hjørring Kommune.
Selvom kommuner og frivillige selv tog affære, så begyndte oprydningen officielt først fem dag efter uheldet. Men spørger man ministeren, kunne det ikke gå hurtigere.
- Jeg har haft ansvaret for, at vores styrelser arbejder tæt sammen, og min erfaring er, at når der er sådan nogle situationer, som er krisesituationer, så skal der arbejdes sammen på helt andre måder, siger miljøminister Magnus Heunicke (S).
- Vi er kede af, når sådan noget her sker. Vi arbejder så hurtigt, vi kan, lyder det fra Nynne Scheuer.
For Kasper Brix er det vigtigste, at der bliver ryddet op. Nu ser han frem til en sommersæson, forhåbentlig uden containere eller vraggods på strandene.
- Det er klart, man ved ikke, hvad det betyder, hvis der ligger 15 til 20 containere derude, som kan åbne sig, hvis de overhovedet kan det. Det vil være kedeligt, hvis det fortsætter, men jeg er nu ret optimistisk, siger han.
Se dokumentaren dokumentaren "TV2 Nord Undersøger: Vestkystens containermareridt" herunder:
"TV2 Nord Undersøger: Vestkystens containermareridt " er tilrettelagt af Katja Schlaikier. Den er optaget og redigeret af Mads Andreas Frost.
Denne webdok er skrevet af Katja Schlaikier.
Redaktør: Rasmus Mandsberg.
