KMD fyrer

It-koncernen KMD vil nu fyre 100 ansatte, deraf cirka 70 i Aalborg.

Administrerende direktør i KMD, Lars Monrad-Gylling, forklarer til nordjyske.dk, at koncernen i længere tid har haft travlt med at udvikle og opbygge it-systemet KMD Opus som afløser for flere ældre kommunale it-systemer indenfor løn-, økonomi- og betalingsområdet.

- Vi har haft en højsæson, hvor vi har kørt de gamle systemer og udviklet en ny platform, så der har været ekstraordinært meget arbejde i vores enhed for administrative systemer. Det er nu ved at lakke mod enden, siger Lars Morad-Gylling til nordjyske.dk.

Medarbejderne får en månedstid til at overveje, om de vil tage imod frivillige aftrædelsesordninger.

Med fyringerne vil antallet af medarbejdere vende tilbage til niveauet for 5-7 år siden.


Seneste nyt

fra Nordjylland