Kvægsygdom hærger fortsat

Trods skærpet sikkerhed, er danske køer stadig i fare. Sygdommen Mycoplasma har ikke sluppet sit tag i kvægget.

I Himmerland har landmændene uden held ellers taget forbehold for at komme problemet til livs. Det fortælelr DR Nordjylland.

Et af de forbehold er, at gæster i stalden skifter tøj, før de kommer ind, da sygdommen smitter ved nærkontakt. Selvom landmændene har øget deres fokus, så er antallet af smittede kvægbesætninger ikke mindsket. Det kan ændre sig nu. Videnscenter for Landbrug har afsat 10 millioner til at forske i sygdommen.

- Vi har simpelthen ikke haft den nødvendige viden til at forhindre, at der kom flere udbrud, siger Kaspar Krogh, dyrlæge og specialkonsulent ved Videnscenter for landbrug til DR Nordjylland. 200-300 besætninger er smittet på landplan. Bliver en besætning smittet, vil 10-15% af køerne dø.


Seneste nyt

fra Nordjylland