Lærerformand om nabosprog: Det er et spørgsmål om tid i klasselokalerne
Foto: Mick
Karsten Lynge Simonsen - formand Aalborg Lærerforening. Foto: Mick Anderson.
Det er langt fra et spørgsmål om bevidst at sylte de nordiske sprog i den nordjyske folkeskole, derimod er det et udtryk for benhård prioritering ude i klasselokalerne, når det kniber med at undervise eleverne i norsk og svensk sprog. Sådan lyder det fra Karsten Lynge Simonsen, der er formand for Aalborg Lærerforening.
Debatten om, hvorvidt skolelever er klædt godt på i forhold til de nordiske sprog, er blusset op, efter to nordjyske lærerstuderende på UCN i Aalborg i deres bachelorprojekt slår fast, at det kniber med undervisningen i norsk og svensk, fordi faget bliver nedprioriteret af underviserne, som ofte ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på til at varetage undervisningen i nabosprogene.
- For mig er der to ting, der fylder i den her diskussion. Bliver de lærerstuderende undervist godt nok i faget, så man kan det basale norske og svenske rent sprogligt. Og har man den nødvendige viden om nordisk kulturforståelse. Og så handler det selvfølgelig også om, hvor meget tid der er til at vedligeholde det i et travlt pensum ude i folkeskolen, siger Karsten Lynge Simonsen, formand, Aalborg Lærerforening.
Han forklarer, at lærerne er nødt til at foretage nogle benhårde prioriteringer i deres undervisning, fordi der er mange ting, som hele tiden bliver proppet ind i faget dansk, hvor norsk- og svenskundervisningen hører under.
- Fagene svensk og norsk er en niche i det store dansk-område med rigtig mange ting, og der kommer mange ting til løbende, som for eksempel kildekritik og forskellige genrer i faget dansk, og så er der noget, der bliver nedprioriteret, når der kommer nye ting ind, siger Karsten Lynge Simonsen.
De to nordjyske lærerstuderendes bachelorprojekt tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt dansklærere. Den viser blandt andet, at en stor del af lærerne ikke opfatter nabosprogsundervisning som 'obligatorisk'. Ifølge formanden for Aalborg Lærerforening betyder den enkelte lærer meget for, om svensk og norsk bliver nedprioriteret i folkeskolen.
- Det er vigtigt, at man føler, at man som lærer er kompetent til at læse og forstå norsk og svensk, og at man er i stand til at viderebringe nordisk kulturforståelse til eleverne. For hvis ikke man føler sig kompetent til det, er det nok ikke det område, der fylder mest i ens undervisning, siger Karsten Lynge Simonsen, som fortæller, at problematikken med nedprioriteringen af de nordiske sprog ikke er noget, der fylder meget hos de nordjyske lærere.