Lærerne skal bruge mere tid bag katederet
Foto: TV2/Nord
De studerende på University College Nordjylland skal ikke frygte, at deres uddannelser lukkes. Til gengæld mister 40 ansatte deres job.
I mange kommuner skal lærerne undervise mere. Det går blandt andet ud over skole-hjem samarbejdet.
I fire ud af ti kommuner skal lærerne undervise i en større
del af deres arbejdstid i dette skoleår. Det viser et rundspørge
til de kommunale børne- og kulturchefer fra Berlingske
Research.
Kommunerne har indgået aftaler med de lokale lærerkredse om at
forøge undervisningstiden, og flere kommuner arbejder på at få
tilsvarende aftaler i hus.
Undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) kalder
udviklingen "en glædelig nyhed".
- Vi skal have den offentlige sektor til at køre længere på
literen. Dette er et rigtigt godt eksempel på, at det ved hjælp
af forhandling kan lade sig gøre at få lærerne til at undervise
mere, end de gør i dage, siger han til Berlingske.
Når lærerne underviser flere timer, betyder det, at en kommune
kan spare på folkeskolen uden at give eleverne færre timer.
- Jeg så gerne at de danske skoleelever fik mere undervisning, men kvaliteten af timerne skal følge med, siger formand for skolelederne Anders Balle.
Han er bekymret for, om lærerne kan holde til mere undervisning.
- Det kan blive problematisk, hvis det bliver for hårdt for de enkelte lærere. Vi ser i forvejen en del, der går ned med flaget, siger han til Berlingske.
Flere timer bag katederet betyder, at lærerne skal bruge mindre tid på andre opgaver. Det går ud over blandt andet efteruddannelse, møder, skole-hjem-samtaler og forberedelse.