Landmand tror ikke på effekten: - Det giver i hvert fald ikke mere natur
Se indslag om landmanden fra Thy, der reagerer på forslaget om mere beskyttet natur.
Landmand i Thy tror ikke forslag i ny rapport virker.
Arne Kaspersen driver 370 hektar økologisk landbrug. Markerne leverer foder til gårdens flere hundrede styk malke- og kødkvæg.
Og han er ikke glad for den rapport, der netop er udkommet fra Københavns Universitet
Hans gård ved Tømmerby i Thy ligger lige midt i et af de områder, som en ekspertgruppe i en ny rapport peger på, med fordel kunne blive til vild natur og fri for landbrugs- og skovdrift.
- Vi dyrker 370 hektar økologisk landbrug. Det bliver afgræsset og det hele. Vi synes egentlig, vi er gode ved naturen. Vi har lidt svært ved at se, hvordan man kan få en bedre natur ved at lave det til uberørt natur, siger Arne Kaspersen.
Rapporten fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet blev præsenteret onsdag eftermiddag på Christiansborg. Eksperterne har kigget på, hvor i Danmark, man kan etablere store sammenhængende naturområder med udgangspunkt i de allerede eksisterende områder.
- Det, der er spørgsmålet, er, hvor meget natur vil vi have, hvad vil vi prioritere, og hvad må det koste, men jeg tror, alle danskere gerne vil have natur, forklarer Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet ved Københavns Universitet.
Koster op mod to milliarder om året
For at give mere biodiversitet og vild natur foreslår rapporten et stop for landbrugs- og skovdrift på i alt 590.000 hektar i hele landet i de nye naturområder.
- Naturen i Danmark har det rigtig dårligt. Vi har mindst af det, og det er den dårligste kvalitet af alle landene i EU, påpeger Carsten Rahbek.
I Thy mener landmand Arne Kaspersen ikke nødvendigvis, at vild og uberørt natur giver bedre natur. Det giver bare anderledes natur.
- Vi kan se på arealerne, som bliver taget ud af gården, ret hurtigt springer de i pil og krat, og det giver i hvert fald ikke mere natur, forklarer Arne Kaspersen.
Rapporten regner også på de økonomiske konsekvenser af at fjerne næsten 590.000 hektar dansk produktionsjord. Hvis ekspertanbefalingerne bliver til virkelighed, forventes det at koste statskassen op til to milliarder kroner om året at kompensere landmændene økonomisk.
Kan ende med små hop på stedet
Det er politikerne der i sidste ende, skal bestemme, hvordan en eventuel kompensation skal se ud.
- Det værste, der kan ske, er, at man gør det umuligt at drive landbrug og presser folk ud i konkurser. Hvis man giver en god pris, tror jeg også, der er mange, der er parate til at sælge, påpeger Arne Karstensen.
Socialdemokratiets miljøordfører havde følgende kommentar til Arne Kaspersens frygt for en dårlig økonomisk løsning for landmændene.
- Det skal selvfølgelig gøres på en måde, hvor vi får befolkningen med, og hvor vi også i fremtiden kan have et godt landbrug i Danmark, siger Anne Paulin, miljøordfører fra Socialdemokratiet.
Politikerne på Christiansborg skal først nu i gang med at kigge på rapporten og dens anbefalinger.
Hvordan tror du sådan et forslag ender?
- Det må guderne vide. Det ved vi ikke. Det kan være, det ender som små hop på stedet, smiler Arne Kaspersen.