Lav løn til menige byrådsmedlemmer er et demokratisk problem

Selv om kommunalvalget er godt overstået, og der har været fin repræsentation af kandidater til byrådene, så er Arne Boelt, afgående borgmester i Hjørring og formand for den nordjyske kommuneforening, bekymret. 

For vederlaget, som politikeres løn officielt hedder, er ikke ret stort for de menige byrådsmedlemmer. Dem, der ikke bliver borgmester eller rådmænd. 

Og stod det til Arne Boelt, burde vederlaget til særligt aldersgruppen 30-50-årige, som typisk også er dem, der har hjemmeboende børn, sættes op.

- De store kommuner, som vi har fået med stukturreformen, kræver en rigtig stor arbejdsindsats af byrådsmedlemmerne. Det arbejde, man er nødt til at lægge i det,  dækkes ikke tilstrækkeligt af vederlaget, siger Arne Boelt.

Bruger i gennemsnit 18 timer om ugen

Som menigt medlem af kommunalbestyrelsen har man typisk en arbejdsuge på gennemsnitligt 18 timer. 

Det viser en undersøgelse fra VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, fra tidligere i år. Tallet er lidt lavere end i den forrige undersøgelse fra 2017, der viste, at det dengang var 19-20 timer. Men det skønnes, at det er coronaen, der har fået timetallet til at falde lidt i den seneste undersøgelse.

- Det får de menige kommunalbestyrelsesmedlemmer mellem 100.000 og 200.000 kroner for – afhængigt af kommunestørrelsen, og det er ikke meget for så mange timers arbejde.

Sådan siger Jes Lunde (Radikale Venstre). Han er nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen i Aalborg Kommune, hvor han er blevet rådmand for Sundhed og Kultur. Han har stor politisk erfaring som tidligere folketingspolitiker og forhenværende topembedsmand i flere nordjyske kommuner. Senest Rebild, hvor han var kommunaldirektør.

Det politiske arbejde handler ikke blot om at deltage i byrådsmøder og udvalgsmøder og få læst de - ofte lange - dagsordner, der kan være til møderne.

- Som politiker skal man også blandt andet bruge tid på at orientere sin partiforening, koordinere sagerne med eventuelle partifæller i byrådet og ikke mindst håndtere henvendelser fra borgerne i sin kommune.

- For langt de fleste handler det om idealisme. De er gået ind i det, fordi de gerne vil have indflydelse, så kommunen gør det bedre, og de fleste ved heldigvis, hvad de går ind til, siger Jes Lunde.

Kommission ændrede kun borgmesterlønnen

Jes Lunde var medlem af Vederlagskommissionen, som blev nedsat i 2014 for at komme med forslag til en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlagslæggelse af (løn til, red.) politikere. Der var flere anbefalinger til ændringer, som ikke blev gennemført. Dog blev borgmestrenes løn/vederlag forhøjet med lidt mere end 30 procent.

De menige byrådsmedlemmers løn blev der ikke gjort noget ved. Og det er ærgerligt, mener formanden for Kommuneforeningen i Nordjylland, Hjørring afgående borgmester Arne Boelt (Socialdemokratiet).

- Mange takker nej til at blive opstillet, netop på grund af vederlaget. For eksempel er der jo ikke ret mange direktører i byrådene, ligesom der også er langt mellem småbørnsmødrene, siger Arne Boelt.

- Det er sådan nogle som mig, der er typiske byrådsmedlemmer, og det er et demokratisk problem, at der er ikke er en bredere repræsentation, mener han.

Arne Boelt siger, at Kommuneforeningen gentagne gange har forsøgt at gøre opmærksom på problemet, uden at der er kommet så meget ud af det.

- Men jeg glæder mig over, at der i vederlagsbekendtgørelsen er skrevet ind, at kommunalbestyrelsesmedlemmer der har hjemmeboende børn under under 10 år, får et tillæg, men det er ikke nok, siger han.

Kan ikke sammenlignes med hobby

For selvom man kan mene, at interessen for politik kan sidestilles med en hobby eller frivilligt arbejde i for eksempel spejderbevægelsen eller en idrætsklub, så er der en stor forskel, mener Arne Boelt.

- Der er afsavnet til familien – som jo ikke er med i politik, på samme måde som man kan være spejderleder eller fodboldtræner for sit barn. Så hele familien skal ville det, for at blive blive politiker har betydning for både børn og ægtefælle.

Familien påvirkes også

Og det politiske liv går ofte ud over familien, hvor børn og ægtefæller må lægge øre og øjne til tilsvining og trusler – både i den virkelige verden og ikke mindst på sociale medier.

- Ingen af mine børn, som jo er voksne nu, er kede af, at jeg ikke skal være borgmester længere, fortæller Arne Boelt, som selv har oplevet chikane og trusler.

Det beskrives også i Kommunalpolitisk Barometer 2021. Her har man i år som noget nyt denne gang spurgt kommunalpolitikerne til krænkelser, trusler og seksuel chikane.

 Knap hver fjerde politiker svaret, at han eller hun har modtaget mindst én trussel. Og to ud af tre har savret at de har modtaget ubehagelige eller stødende kommentarer om deres krop, udseende og køn. Kvindelige politikere i højere grad end mænd.

Men når pengene er små og udfordringerne store, hvad er så forklaringen på, at der alligevel er nok kandidater til kommunalbestyrelserne – og at der også er mange, som genopstiller.

- Det er, fordi vi ind i mellem oplever, at vi flytter noget. Vi bliver bidt af at være med til at skabe udvikling - et bedre samfund, og det er lønnen, når det lykkes, siger Arne Boelt.