Legeland i Aalborg lukker

Konkurrence fra nordisk legelandskæde, får Jumboland til at lukke.

Det store legeland Jumboland i Aalborg lukker, efter den nordiske legelandskæde Leos Legeland har åbnet en afdeling i Aalborg, skriver nordjyske.dk.

- Det er vores vurdering, at markedet ikke er stort nok til to store legelande i Aalborg, forklarer Gary og Jeanett Marks, som driver Jumboland.

15. december lukker de deres 2400 kvadratmeter store legeland efter ni år.

Den nye konkurrent Leos Legeland åbnede 15. november i Aalborg og er næsten dobbelt så stor.

- Vi har ikke det økonomiske økonomiske bagland til at kunne gå ind i en stor konkurrence med dem i længere tid, siger Jeanett Marks til nordjyske.dk.

Jumboland i Aalborg har 25 deltidsansatte medarbejdere, som nu mister deres job.


Seneste nyt

fra Nordjylland