Lejligheden på Henning Smithsvej i Vestbyen udbrændte kort før klokken tre natten til lørdag.
Fire personer blev indlagt til observation for røgforgiftning, deriblandt lejlighedens beboer. Tre er udskrevet igen, mens beboeren fortsat er indlagt. Han er uden for livsfare, oplyser vagthavende ved Nordjyllands Politi i Aalborg.
Politiets teknikere skal nu forsøge at fastslå årsagen til branden.