Lene Schønings genbrugsprojekt begyndte, fordi hun slet ikke kunne lade være.

- Jeg er en samler og tror, at jeg kan bruge næsten alt som for eksempel tekstilrestprodukter. Og det er sådanne restprodukter, som armbåndet Rosettas Juvel er lavet af, fortæller nordjyden, der bor i Skærum mellem Frederikshavn og Hjørring.

Hun arbejder til dagligt som underviser på Vrå Højskole, men har også fundet tid til at oprette tekstilvirksomheden Tekstilbanken, der kan findes på Facebook, på Instagram og på YouTube. Tekstilbanken deler viden indenfor forskellige emner, som alle handler om tekstil på den ene eller anden måde.

Lene Schøning øser også gerne ud af sin viden og erfaring på den digitale platform, og her kan brugerne blandt andet få tip til at sy sin egen taske.

Juveler lavet i genbrugstanken

For Lene er affald guld - og det afspejler hendes stofarmbånd:

- Armbåndet kommer til at leve sit eget liv, siger Lene Schøning, der tilføjer, at alle hendes ”juveler” er lavet af genbrugsmateriale for netop at sætte fokus på genbrugstanken.

Og der er flere og høje tanker knyttet til projektet bag Rosettas Juvel. For Lene Schøning bekymrer sig i lighed med en stor del af verdens befolkning om den klimabelastning og det CO2-aftryk, som fremstillingen af tekstil er årsag til.

- Min filosofi er, at vi er i tekstilnød, for vi kan ikke tillade os bare at bruge løs af jordens ressourcer. Det at fremstille tekstilmateriale er en kæmpe belastning for jorden, fortæller hun og fortsætter:

- Vi er heldige med, at de unge har blik for at bruge de ressourcer, som er i omløb. Der bliver syet om som aldrig før af gamle tekstiler – for eksempel bliver sengetøj til fine kjoler, men der bliver også restprodukter, der kan bruges, som klude eller en lille brik i Rosettas Juvel.

Genbrug af nød

Lene Schøning mener, at der kan trækkes en historisk parallel mellem den situation, verden befinder sig i lige nu, og sådan som verden engang så ud; Nemlig da vores forfædre oplevede knaphed på ressourcer.

- Dengang blev alt materiale brugt og genbrugt flere gange. For eksempel en strikketrøje – den blev ikke smidt ud bare fordi, den var slidt eller hullet. Man trævlede den op og strikkede en ny trøje i en mindre størrelse. Det gentog sig flere gange, indtil det ikke var muligt mere. De små stykker strik som blev restprodukt eller affald, blev også brugt som pudefyld eller til at stoppe i revner og sprækker på husene, som en slags isolering, fortæller hun.

Om navnet Rosettas Juvel siger Lene, det er stærkt inspireret af rosetta stone - en kæmpe sten men med tre forskellige sprog, som har gjort, at vi kan tolke på eller forstå de forskellige sprog.

Tager ud i sommerlandet med juveler

Processen med at bruge gamle tekstiler og give dem et nyt liv er blevet moderne igen, og det får samtidig Lene Schøning til at stille sig selv og andre spørgsmålet om, hvorvidt håndværket som skrædder egentlig bliver taget alvorligt.

- Der har været meget fokus på, hvad håndarbejde gør ved os. Strik dig ud af stress bare for at nævne et eksempel. Til gengæld har der været meget lidt fokus på håndarbejde som et håndværk. Det, håber jeg, også at Rosettas Juvel og Tekstilbanken kan rykke lidt ved, siger hun.

I løbet af de næste uger tager Lene Schøning ud i sommerlandet og fremstillersine ”juveler” forskellige steder. Man kan følge med på de sociale medier, hvor hun afslører, hvor hun bevæger sig rundt i Nordjylland og se mere om projekt Rosettas Juvel her.