For letkøbte svar

Patientforeningen mener, at Region Nordjylland kommer med for letkøbte svar på, hvorfor der bliver indrapporteret flere utilsigtede hændelser på sygehusene.

Det oplyser P4 Nordjylland. Ifølge regionen skyldes de indrapporterede utilsigtede hændelser, at der er kommet mere fokus på, at sundhedspersonalet skal indberette, hvis de begår fejl eller har stået i en situation, hvor det var lige ved at gå galt.

- Ahr, den er lidt letkøbt. Der er ikke tvivl om, at der sker flere fejl i kraft med, at man skal øge produktiviteten på sygehusene. Derfor sker der også flere fejl. Men jeg giver dem ret i, at den øgede fokus også gør, at vi hører mere og mere om det, siger Patientforeningens talsmand Villy O. Christensen til P4 Nordjylland.

I 2008 blev der indrapporteret 1311 utilsigtede hændelser, som er fejl eller situationer, hvor det var lige ved at gå galt på de nordjyske offentlige sygehuse. I 2011 var det tal næsten tredoblet.


Seneste nyt

fra Nordjylland